Twister med spilleplade
Det populære spil Twister kan nu spilles i en udendørs version, hvor det farverige og velkendte design bliver en fast del af skolegården eller legepladsen. Spillepladen i termoplast måler 2 x 3,5 meter og indbyder til leg, bevægelse og masser af grin, mens børnene udfordrer deres smidighed, balance og koordination. Twister er en sjov måde at kombinere fysisk aktivitet med sociale lege, hvor både små og store kan være med. Opstregningen er lavet i slidstærk termoplast, som smeltes direkte ned i underlaget og sikrer en holdbar løsning med minimal vedligeholdelse. Den kan monteres på både asfalt og beton og passer perfekt til udendørsarealer, hvor leg og bevægelse er i fokus.






