Legeplads til børnehaver

En legeplads er mere end bare et sted for børn at lege. Det er en integreret del af børnehavens læringsmiljø, hvor børn udvikler motoriske færdigheder, sociale kompetencer og deres forståelse af verden.

legeplads til børnehaver

Budget

Definer klart budgetrammen og sørg for at vælge løsninger, der opfylder kravene, men også passer inden for de økonomiske rammer. Måske kan I montere dele af legepladsen selv ved hjælp af forældrene og dermed spare lidt penge.

Vedligeholdelse

En legeplads er en dyr investering, så husk at indregne løbende eftersyn og vedligeholdelse, så legepladsen kan holde i mange år.

Høj legeværdi

Alt for mange legepladser mangler desværre høj legeværdi – et flot legeplads er til glæde for de voksnes øjne, men husk at se legepladsen ud fra børnenes øjne og behov, når den designes.

Når I som privat børnehave eller børnehus skal have ny legeplads, er det afgørende at overveje en række faktorer for at skabe et sikkert, stimulerende og udviklende miljø for børnene.

Læring gennem leg

Legepladser er som udendørs klasseværelser, hvor børn udvikler en lang række kompetencer gennem leg. Motoriske færdigheder, sociale kompetencer og kognitiv udvikling er blot nogle af de områder, der stimuleres i et veldesignet legemiljø. Det er derfor vigtigt at I gør jer pædagogiske overvejelser for at sikre, at legepladsen understøtter børnenes ønskede læring og udvikling.

Motoriske færdigheder: Klatring, balance, løb og spring styrker børns grovmotorik, mens finmotorikken udvikles gennem aktiviteter som at grave i sand.

Sociale kompetencer: At bygge et sandslot kræver samarbejde og kommunikation, ligesom børnene øver sig i samarbejde og rollelege, når de indtager legehuset og omdanner det til butik eller skole.

Kognitive færdigheder: Når børnene klatrer eller balancerer lærer de at finde løsninger på udfordringer. De må tænke kreativt, tænke forud og tilpasse deres strategi, hvis noget ikke går som planlagt. Samtidig lærer de f.eks. om årsag og virkning, når de gynger.

Legepladsen som pædagogisk redskab

Legepladsen kan være et stærkt værktøj til at understøtte de forskellige læreplansmål. Ved at skabe et varieret og stimulerende legemiljø, kan I udnytte legepladsen til at give børnene mulighed for at udvikle sig.

Eksempler på redskaber på legepladsen som kan være en del af læreplansmålene:

  • Klatrestativer og balancebaner: Styrker børnenes motorik, planlægningsevne og selvtillid.
  • Gynger:  At svinge på en gynge kræver koordinering mellem arme, ben og kernemuskulatur og lærer dermed børnene at bruge deres krop på en sammenhængende måde for at opnå en bestemt bevægelse. De fremmer samarbejde mellem børnene og lærer dem om årsag-virkning.
  • Sandkasser: Giver mulighed for sanselige oplevelser og kreativ leg. For børn med sensoriske udfordringer kan sandkassen være et beroligende helle.
  • Vandleg: Især populært i varmere måneder og stimulerer sanserne.
  • Naturområder: Naturlige elementer giver børn mulighed for at lære om planter, dyr og årstidernes skiften.
  • Musikinstrumenter: Stimulerer børnenes musikalske sans og kreativitet
  • Legehuse: Skaber rum til at udvikle børnenes fantasi og giver mulighed for at øve sig i forskellige sociale roller og situationer, som styrker deres sociale kompetencer.

 Inddel legepladsen i zoner

Vores anbefaling til private børnehaver og børnehuse er, at legepladsen skal tilbyde et varieret udvalg af legeelementer, der passer til forskellige aldersgrupper. For eksempel kan de mindste børn have glæde af en sandkasse og gynger, mens de større børn gerne vil udfordres med klatrestativer og balancebaner.

Ved at inddele legepladsen i forskellige zoner, kan I tilgodese de forskellige behov og interesser, som der er i en børnegruppe. Samtidig er det en god måde at undgå konflikter på – når boldbanen er placeret for tæt på gyngerne, eller cykelbanen er rundt om sandkassen kan det give uro og uenigheder blandt børnene.

Følgende er blot ét eksempel på zoner; vi indretter altid legepladsen i zoner ud fra de behov og ønsker, I har til børnehavens legeplads.

De mindstes zone: Her er blødt underlag, små gynger og rutsjebaner, samt sansetavler og aktivitetscentre, der stimulerer sanserne og motorikken hos de allermindste.

Klatre- og balancezone: Denne zone er fyldt med klatrestativer, balancebomme og andre elementer, der udfordrer motorikken og kropsbevidstheden.

Sandkassezone: En klassisk zone, hvor børn kan grave, bygge og eksperimentere med sand. Det er et godt sted at udvikle den kreative og sanselige side.

Rolig zone: Her kan børn trække sig tilbage tegne med kridt eller bare slappe af. Det er vigtigt at have et roligt område, hvor børn kan finde ro og fordybelse.

Vandlegezone: En vandlegezone er perfekt til en varm sommerdag. Her kan børn plaske, sprøjte og eksperimentere med vand.

Temazone: En temazone kan være alt fra et piratskib til legehuse. Temazoner stimulerer fantasien og giver børn mulighed for at leve sig ind i forskellige roller.

Ved at inddele legepladsen i zoner, kan I skabe et mere spændende og lærerigt miljø for børn. Det giver børn mulighed for at udvikle sig på mange forskellige måder, både fysisk, socialt og kognitivt.