Guide til vedligeholdelse af din legeplads

Himlen lysner, fuglene pipper, mens planter og vildt begynder at skyde frem igen. Vinterens frost er længe glemt og varmen skyller ind over Danmark. 

Danskerne begynder at finde udenfor igen og legepladserne er fyldt med latter, larm og børn. Men der går ikke længe inden de står tomme igen. Sommerferien melder sig snart og det giver anledning til at du kan give legepladsen en opfrisker eller udvidelse.

 

Hos Copla har vi i den forbindelse lavet en guide til hvordan du kan forbedre din legeplads uden hjælp fra fagfolk og professionelle.

I guiden vil vi afdække:

  • Legepladsens vigtighed for børnenes læring
  • Konkrete forbedringer du kan lave på legepladsen i sommerferien.
 

I. Legepladsens vigtighed

Det er efterhånden helt normal viden at motion og fysisk aktivitet gør underværker for børns indlæring. Men for at understrege det åbenlyse siger vi det igen. Børns evne til at modtage viden er væsentligt bedre, hvis børnene kan få lov til at røre sig før, under eller efter undervisningen.

 

I et studie fra Københavns Universitet i 2017, kan det ses at børns hukommelse forbedres mest ved at bruge fysisk aktivitet lige efter børnene har modtaget undervisning. 

 

Motionen skal implementeres direkte efter læringssessionen, for at opnå de bedste resultater blandt børnene. Går der mere end en time ses den samme effekt ikke.

Legepladsen er derfor et glimrende sted du kan bruge til at få børnene i gan

g. De kan slå sig løs på forhindringsbane, hvor deres balance evner udfordres eller klatre rundt i legetårne hvor de skal bruge både arme og ben til at komme rundt.

 

Rundbold, fodbold og andet hold sport er også en god måde at få aktivitet ind i undervisningen, men det kan være svært at få presset nå på en enkelt undervisningsgang.

 

 

II. Hvordan kan du forbedre din legeplads

Er legepladsen blot et sted hvor børnene skal være mens at de voksne får sig en pause? Nej! 

Legepladsen skal inspirere til leg og læring, så kun fantasien sætter grænser. De grænser bliver til tider dog sat af forfaldne legemiljøer. Men hvordan kan du undgå dette?

Det korte svar er at du ikke kan undgå det. Legepladsen er robust og skal overholde visse sikkerhedsregler, men er under et enormt slid da børn leger på den hver eneste dag, men der er stadig noget du kan gøre. Mange af de små problemer kan fikses ved årligt at sikre sjækler, fikse svindrevner og løbende holde øje med bolte og skruers stand i legetårnet.

 

  1. Sikring af dine sjækler
Sjækler bruges forskellige steder på legepladsen. Typisk vil du finde dem brugt til sammenbinding af kabler og kæder, i forbindelse med gynger. 

Sjæklerne holder konstruktionen af gyngen og stativet sammen og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at de ikke sidder løst.

Sjæklerne (ses til venstre nedenfor) bliver limet fast en stærk form for lim som f.eks. Loctite mellem sjækel og kærvskruen (ses til højre nedenfor).

Sjækel

 

Rundt om kærvskruen sættes gyngeophænget ind for at holde gyngen som er fastmonteret til stålstangen øverst på gyngestativet. Du skal her være opmærksom på at kærvskruen ikke giver, og efterspænde. Kig desuden efter om limen stadig holder ordentligt ved. 

       2. Fiks svindrevner i træ

Svindrevner kan se voldsomme ud. Det kan se ud som om at træet er ved at flække, selvom det slet ikke er tilfældet. 

Revnerne opstår når robiniatræ udtørre. Den naturlige olie i træet forsvinder med årene. Står træet udenfor vil der typisk gå længere tid end hvis det stod inden for.

Er svindrevnerne små, kan man fikse det ved at bruge blot ved at bruge reparations kit. Et kit består af robinia flig og lim. Limen påføres inde i svindrevnen, hvorefter man med en gummihammer banker fligene til.

Er det større revner kan det være en ide at sikre træet med en større kærvskrue som bores ind i træet efter behov på stammen. Rundt om, kan man derefter banke robinia flig ind i træet.

       3. Sikring af legetårnets skruer og bolte 

Selvom legetårnets bjælker er boltet fast kan de med tiden løsne sig. Det er derfor vigtigt at tjekke efter potentielle fare. 

Bevæg dig gerne op i legetårnet og inspicer på nært hold. Kig efter om skruer enten stikker ud så hovedet på skruen potentielt er blottet og kan blive fanget i flyverdragter eller andet tøj. 

Er der skruer der stikker ud, skal de bores fast så de ikke er blottet længere. Det samme gælder, hvis planker eller brædder er løse og giver sig. 

Legepladsen er et vigtigt element i børnenes hverdag og derfor er det også vigtigt for dig at sikre legepladsen er i orden. 

I forlægelse af dette indlæg har vi også lavet en guide til hvordan du kan selv kan opsætte gyngestativ, der lever op til alle de sikkerhedsregler der gælder for offentlige legepladser.